Mine Mærkesager

Med fokus på Sygehus Sønderjylland – Alexander Bork – Din Stemme i Syd og Sønderjylland!

1. Øget akutberedskab – Tryghed i hele Sønderjylland
2. Bedre rekruttering og fastholdelse
3. Ansvarlig behandlingskvalitet og kompetenceudvikling

Punkt 1: Øget akutberedskab – Tryghed i hele Sønderjylland

Et velfungerende akutberedskab er altafgørende for borgernes tryghed i hele Syd- og Sønderjylland. Især i sommerperioden oplever områder som Skærbæk og Rømø en markant stigning i befolkningstallet på grund af turisme, hvilket skaber ekstra pres på ambulanceberedskabet. Derfor skal vi prioritere, at Sygehus Sønderjylland får styrket akutberedskabet med særligt fokus på yderområderne.

Når du ringer 1-1-2, tæller hvert minut. Men tal fra Region Syddanmarks viser, at det uanset hvor hurtig du er til at ringe, betyder meget i forhold til om du bor i Tønder, Sønderborg eller Aabenraa, hvor man i Tønder gennemsnit må vente over 10 minutter på den først udsendte fra akutberedskabet er nået frem, mens borgere i Aabenraa får hjælp efter blot 6 minutter. Dernæst følger yderligere 20-30 minutters transport til nærmeste sygehus og det er under de mest optimale forhold, i de værste kan det tage mere end det dobbelte. Får man et hjertetilfælde, en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen, tåler man ikke den slags tidsforskelle, da hvert minut stiger dødeligheden markant.

Jeg anerkender, at det præhospitale beredskab leverer høj kvalitet under vanskelige vilkår. Men vi kan ikke acceptere, at servicemålet om at nå 95 % af de livstruende A-kørsler inden for 15 minutter stadig ikke er opfyldt. Samt at vi gør os afhængige af at Tyskland stiller en redningshelikopter til rådighed for os i Danmark. Det er urimeligt, at et dansk ø-samfund må ringe til en tysk helikopter og håbe, at vejret eller arbejdsbelastningen tillader den at komme.

Men beredskab handler ikke kun om at nå frem i tide det handler også om at fungere under krise, eller når strømmen går. Danske Regioner advarede 5. maj om, at landets hospitaler risikerer at stå uden strøm, vand og internet ved et massivt strømsvigt eller cyberangreb. Selv store sygehuse som Herlev og Gødstrup har for nylig stået i mørke, fordi nødgeneratorer svigtede. Hvis strømmen forsvinder, lukker operationsstuer, intensivafdelinger og datajournaler ned og det hjælper ikke at ankomme hurtigt, hvis hospitalet er sat skakmat.

Egen redningshelikopter

stationeret centralt i Region Syddanmark, så den kan supplere, ikke erstatte, helikopteren i Niebüll.

Obligatoriske nødstrømsanlæg og testede beredskabsplaner

på alle regionale hospitaler og centrale ambulancebaser, så kritisk IT, ventilation og kirurgi kan køre mindst 48 timer uden ekstern strøm.

Flere akutte droneløsninger

der kan bringe hjertestartere eller livsvigtig medicin ud, før ambulancen når frem.

Opkvalificering af det lokale mandskab

så deltidsbrandfolk og frivillige akuthjælpere hurtigere kan iværksætte avanceret behandling, mens de venter på professionel backup.

Styrkelse af frivillige akuthjælperordninger

Jeg ønsker at styrke og udvide akuthjælperordningen på Rømø og andre lignende ordninger i området. Lokale akuthjælpere yder uvurderlig førstehjælp og skaber ekstra tryghed, mens man venter på professionel hjælp.

Øget kapacitet i det præhospitale beredskab

Region Syddanmark skal sikre, at det præhospitale beredskab får tildelt flere ressourcer, såsom akutbiler og akutlægebiler. Dette vil styrke beredskabet yderligere, forkorte responstiderne og aflaste eksisterende ambulanceberedskab.

Ved at prioritere akutberedskabet i hele Sygehus Sønderjyllands dækningsområde sikrer vi hurtigere, mere effektiv behandling og større tryghed for alle borgere og besøgende i regionen.

Punkt 2: Rekruttering og fastholdelse – Faglighed, arbejdsglæde og respekt

En af Sygehus Sønderjyllands største udfordringer er at rekruttere og fastholde kompetent personale. Uden gode medarbejdere intet godt sygehus. For mig er det afgørende, at vi tager hånd om denne udfordring gennem øget arbejdsglæde, faglig anerkendelse og bedre vilkår.

Rekruttering og fastholdelse af sundhedspersonale er en kendt udfordring i det danske sundhedsvæsen. Mange ansatte oplever pres og er tæt på udbrændthed, hvilket påvirker patientbehandlingen negativt. ​

Bedre arbejdsmiljø og arbejdsvilkår
Jeg ønsker målrettet at forbedre arbejdsmiljøet på Sygehus Sønderjylland gennem investeringer i bedre faciliteter, effektivisering af administrative opgaver, og mere tid til kerneopgaven – patienterne. Dette vil øge arbejdsglæden og gøre sygehuset mere attraktivt for medarbejderne.

Lokalt initiativ til rekruttering
Vi foreslår, at Region Syddanmark understøtter lokale initiativer til rekruttering, f.eks. i samarbejde gennem bosætningspakker, attraktive boliger, eller bedre muligheder for efteruddannelse og karriereudvikling for sundhedsfaglige medarbejdere. Sygehus Sønderjylland skal være det naturlige valg for nyuddannede og erfarne specialister.

Større respekt for fagligheden
Sygehuspersonalet skal opleve tydeligere anerkendelse og respekt for deres faglighed. Vi ønsker at indføre systematiske dialogmøder mellem medarbejdere og ledelse, hvor medarbejderne høres og deres faglige indsigt anerkendes og indgår i beslutninger.

Jeg ønsker at vi får et endnu stærkere, mere attraktivt og fagligt velfunderet Sygehus Sønderjylland, hvor medarbejderne bliver og trives – til gavn for både patienter og lokalsamfundet.

Punkt 3: Behandlingskvalitet og kompetenceudvikling – Fleksibilitet med omtanke

Mangel på sundhedsfagligt personale kræver nytænkning og fleksibilitet. Derfor ser jeg positivt på tiltag som opgaveflytning, hvor specialiserede sygeplejersker overtager nogle af lægernes opgaver på skadeklinikkerne i Tønder og Sønderborg. Men opgaveflytning skal ske med omtanke og ansvarlighed for patienternes sikkerhed og medarbejdernes arbejdsmiljø.

For at sikre høj behandlingskvalitet er det vigtigt med kompetente medarbejdere og effektive patientforløb. En rapport fra VIVE fremhæver, at kompetencer er en væsentlig forudsætning for velfungerende akutmodtagelser. På lægesiden fremhæves speciallægekompetencer som afgørende for hurtig og præcis udredning af patienter og beslutning om det videre patientforløb. På sygeplejesiden nævnes en kombination af kompetencer i akut sygepleje samt mere specialiserede medicinske kompetencer. 

​Ventetiderne til praktiserende speciallæger i Syd- og Sønderjylland varierer afhængigt af specialet og den aktuelle efterspørgsel. Generelt har der været en stigning i ventetiderne, hvilket har ført til initiativer for at reducere dem. Region Syddanmark har i 2024 afsat midler til at øge aktiviteten hos praktiserende speciallæger. Dette skal gøre det muligt for speciallæger at behandle flere patienter og dermed reducere ventetiderne. For nuværende er de gennemsnitlige ventetider senest fra august 2024 til øjenlæger på 25 uger, hudlæger på 18 uger og øre-næse-hals-læger på 11 uger.

Ansvarlig behandlingskvalitet og opgaveflytning
Vi vil sikre, at opgaveflytning sker gradvist, veldokumenteret og under hensyntagen til patientsikkerheden. Kompetenceflytningen må aldrig føre til kvalitetsforringelser. Jeg vil være med til at sikre tæt dialog med faggrupperne og øge den sundhedsfaglige ledelses opfølgning på nye opgaver.

Kontinuerlig kompetenceudvikling
Regionerne bør investere yderligere i systematisk efteruddannelse og kompetenceudvikling for sundhedspersonalet. Et godt uddannelsesmiljø og faglige udviklingsmuligheder skal være en del af Sygehus Sønderjyllands DNA.

Evaluering og involvering
Jeg foreslår at der sker kontinuerlige evalueringer af nye tiltag som opgaveflytning. Medarbejderne skal involveres aktivt i denne proces, så deres erfaringer og faglige vurderinger bliver afgørende for den fremtidige udvikling af arbejdsopgaver og kompetencer.

Ophævelse af “knækgrænsen” for at motivere speciallæger

Der er forslag om midlertidigt at ophæve den såkaldte “knækgrænse”, som begrænser speciallægers honorar ved en vis indtjening. Dette skal motivere speciallæger til at øge deres aktivitet og dermed nedbringe ventetiderne. Dette forslag skal vi have gennemført.