Lokalpolitik

Vi vil det bedste for vores kommune, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at få så meget god konservativ politik gennemført som overhovedet muligt. Vi vil gerne lave brede aftaler, og vi vil til enhver tid spørge os selv, hvad der er det bedste for Tønder Kommune.

Vi ønsker en kommunalbestyrelse, der har fokus på hele kommunen og ikke kun på Tønder by eller de øvrige centerbyer. For hver borger er netop deres bopæl en ’centerby’, og det er vigtigt for sammenhængskraften i vores kommune, at vi driver politik i alle hjørne og kroge.

Vi er en geografisk stor kommune, og vi har en god beliggenhed med både by og land og med både natur og kultur. Dette udnytter vi allerede i høj grad, men Tønder Kommune har potentiale til endnu mere. Nedenfor kan du læse, hvilke politiske elementer vi vil skrue på i Den Konservative Vælgerforening i Tønder Kommune, således at vores kommune kan blomstre og gro. Både nu og i fremtiden.